Radio 24/7 om pauser
Pausens betydning
Veranda 09.05 uge 33, 2015 (3)
Lige da jeg landede efter ferien – landede en appelsin i turbanen, jeg blev inviteret i radio 24/7s sommerprogram Verande i som ambassadør for den gode pause – HURRA – tænk at få lov til at tale om noget der er så flyvsk og filosofisk og som er SÅ vigtigt.
15 minutters samtale om Pausen
PAUSER – har du lagt planer for dem?
Lige kommet tilbage fra lang ferie – kroppen protesterer – nu har jeg i over 3 uger haft frihed til at bevæge mig når jeg vil, hvile mig når jeg vil, være aktiv og springe rundt, få sol, regn, vind og vejr ind i alle afkrogene. Der er blevet godt luftet ud, jeg kan slet ikke huske alle de tråde jeg var igang med at arbejde med før jeg tog afsted.
Langsomheden
Jeg forsøger at åbne alting med en vis langsomhed af respekt for den hvile, som kroppen og sjælen havde sådan brug for, og som har lejret sig som en blød sandbund – noget der ikke har brug for at flytte sig så hurtigt, en mere flydende form for opmærksomhed.
Den lange pauses gave…
Perspektiv
Jeg opdager hvor utroligt mange ting jeg har igang i mit liv når jeg vender tilbage til hverdagen. Kan godt køre videre – men overvejer: at bruge den opdagelse til noget, et spørgsmål til mig selv: hvad er det jeg vil, hvad har JEG brug for. Hvad gør mig glad? Hvad er det i mig der har så travlt med at realisere alt i den hastighed? Er det noget jeg vil? Er det nødvendigt? Hvad er det drevet af?
Drivremme
Ex….Overlevelse – ja, jeg skal jo tjene til mit brød. At give og gøre en forskel – ja der er masser jeg gerne vil dele og give til andre. Præstation – ja det er der også, for hvem er noget i det her samfund hvis ikke de præsterer på alle livsområder? Gammel vane – ja der er gamle vaner, i at have travlt, ikke have tid nok, hele tiden være lidt skabe en oplevelse af at være bagud….
De her overvejelser kræver også lidt tid, jeg har slet ikke tid til at sætte igang endnu – skal lige have mig selv ind i den nye krop og have lidt mere vågen bevidsthed med op til start.
Jeg giver mig pauser
Finder et svømmehul ved skibsbroen jeg besøger efter eller før arbejde, sætter med ud på bænken med min kaffe, tar imod afbud og afbrydelser af planer, inviterer det der er flydende og perspektiver med, mærker min sorg over at skulle slippe min bevægelsesfrihed, mærker glæden over gensyn/hør med kollegaer, kunder, venner.
Prioriterer og planlægger pauser
Prøver at give slip på jeg BØR og jeg SKAL. Taler med mig selv og andre om de projekter jeg har, giver lidt slip på dem, så kan jeg tage fat i den igen med en ny nænsomhed overfor dem og mig selv:) lægger mærke til at jeg planlægger mine pauser den næste tid, tid til bevægelse, fritid, forberedelse, kurser.
Hvis jeg ikke gør det
så kører tiden og aktiviteter derudaf med mig som blind passager. Og min krop kan og vil ikke længere, bare være et motor for mit hovede og påduttet frygtstyret præstation, og min sjæl begynder at græde hvis jeg ikke har tid til at være ordentligt til stede dér hvor jeg er.
Jeg håber du kan finde tid til de processer der lander din feriekrop tilbage i hverdagen på en god måde, at dine indre og ydre chef(er) har slappet af, at det er muligt at bremse op ind imellem og stoppe den bevidstløse løben og genskabe kontakten til den indre dans:)
De varmeste tanker og augustvinde
Heidi