I mindfulness er pausen i centrum.

Pausen som et livsnødvendigt ophold i den strøm af aktivitet der foregår, om det er tankerne der flyver, om det er handling uden ophold eller følelser der kører afsted. Pausen som et kortere eller længere ophold, hvor sanserne og nuet får mulighed for at åbne sig.

Det er en helt naturlig impuls, det at vende tilbage til sig selv efter aktivitet, at følge en bølge der hæver og sænker sig. Som en touch base – komme tilbage og undersøge HVAD er der ligenu?  (læs evt. mere om at mærke livets rytme)
Hvordan har kroppen det, er jeg sulten, tørstig, træt, har jeg energi til at fortsætte, hvad sker der egentlig i mine følelser, er jeg glad, kærlighedsfyldt, negativ, irritabel, hvordan er tankerne, har de fuld skrue eller er de ved at blive lidt bløde i kanten…….

I den gode pause sanses og åbnes der ind i hvad der sker i kroppen, i følelserne, i åndedrættet.
Det er en del af den naturlige svingen mellem at være ude  med opmærksomheden og så vende ind, en konstant regulering og justering, der det meste af tiden af tiden foregår ubevidst og automatiseret.

I mindfulnesss træner vi en bevidsthed om den proces, en nysgerrighed overfor processer og automatikker.

I vores tid bliver det helt sikkert mere og mere nødvendigt, fordi vi vores krop, hjerne og psyke er så belastet. Vi lever et liv hvor vi ikke har mulighed for at bevæge os frit i løbet af dagen, bliver konstant at blive bombarderet af informationer og skal overpræstere på arbejdspladser, med for meget pres, for lidt personale, for meget usikkerthed. Kroppen og psyken reagerer spontant på det med overlevelsesstrategier og stress.

Den del af vores tanker, der springer fra sted til sted og den del som vandrer ud af mere eller mindre tilfældige spor er en nødvendig del af bevidstheden, men kan blive en fjende, hvis den får lov til at styre os igennem dagen.Der er lavet undersøgelser der viser, at hvis vi ikke stopper op, hvis den del vandrende del af tankerne ikke stoppes og perspektiveres af kontakt ind i nuet, i kropssansningen, i følelserne og kontakten, så er vi ekstra sårbare overfor at blive fanget af bekymring og depression.
Simpelthen fordi vi ved at køre derudaf uden pauser kommer til at overhøre vigtige følelser og behov, der hober sig op i kroppen og psyken. Følelser der kan opleves overvældende og ubehagelige, når der endelig opstår en pause, og vi træder ind i det, der ellers skulle være et fredeligt og afslappet rum:)
.
Det kan være utroligt svært at give sig selv tid til en pause, at finde fysisk plads og ro til det i løbet af en travl arbejdsdag, synke ind og flytte opmærksomheden væk fra det vi er optaget af. Vi kan være under pres udefra og samtidig kan vi være optaget og fanget i processen:) – det er jo spændende, at være igang, at være ude, at være på:)
Vi er så drevet af tid og præstation at er det kan være utroligt svært at huske at forbinde sig til den indre rytme, det er noget vi langsomt glemmer at tage vare på og tage alvorligt, lige til de tidspunkt, hvor vi bliver ramt af stress.

Der er mange former og metoder i mindfulness, der retter sig mod forskellige dele af hjernen, kroppen og bevidstheden – men JA det virker mod stress. Det kan tage sin tid, der kan dukke behov, følelser, gamle vaner op undervejs der kan være krævende at konfrontere og forholde sig til, men det ER en vej…
GO there!

De bedste tanker til dig