Portrait of a killer

Dr. Carol Shively, Wake Forest University (study obesity and stress)
– whatever it is that that works for an individual, they need to value stress reduction. I think the problem in our society is that we dont value stress reduction.
In fact we value the opposite.
We admire the person who not only multitasks and does to things at once, but does five things at once. We admire that person. How they manage that? – you know… that incredible stressful way to live?
We have to change our values and value people who understand a balanced and serene life.”

Portrait of a killer, 2008

Se dokumentaren – “Portræt af en dræber”  , det er en fantastisk spændende dokumentar, der formidler forskning og videnskabelige undersøgelser i forhold til stress. De kigger på hvordan den sociale placering og socialitet påvirker krop, følelser og hjerne.

Forskerne komme godt rundt i hjørnerne af den moderne stressede kultur, viser hvad det gør ved os, og får kappet hovedet af den (for visse specielt arbejdsgivernes) gængse opfattelse af at stress af at årsagen til stress skal findes hos individet. Egentlig også en meget selvcentreret tanke…..
Det bliver bøjet i neon, at vi som kultur er på en farlig kurs, ved fortsat at hylde en livsstil, der ikke værdsætter nærvær, proces, tid, natur, samspil, gensidig respekt og forståelse, men til gengæld markedsgør de allerfineste og dybe kvaliteter og relationer vi har som mennesker.

De allerfleste mennesker i vores kultur er ramt af lavt selvværd og selvhad, de fleste oplever ikke en indre tilfredshed og glæde over livet. Der er en underliggende stress og frygt for ikke at være god nok, ikke at “kunne leve op til” at være den slags “perfekte” menneske, der kan honorere den kompleksitet af krav der stilles i omgivelserne. Krav der er blevet en del af den indre selvforståelse.

Vi er udsat for at miste vores dybeste selvfølelse, ved hele tiden at spejle os i en kultur der overvælder os med billeder af det perfekte liv, hvor prestigen ligger i at kunne præstere hele vejen rundt (vel og mærke uden at blive træt), hvor livet ikke har er cyklisk og alderen ikke findes.
Vores børn har vanskeligheder ved overhovet at nå at fæstne deres eget indre billede af dem selv, fæstne deres indre far og mor, deres indre relationer, deres indre fornemmelse af at være mig, og får dermed svært ved at kende forskel på hvad der er dem selv og det sociale jeg som omgivelserne gerne vil have de skal leve op til. Det er en meget farlig udvikling og det skaber øget angst og stress, noget som de fleste af os kan genkende i vores eget liv eller i vores nærmeste omgivelser.
Vi risikerer at miste evnen til kontakt og indlevelse.

I dokumentaren vises fine eksempler på den process hos både mennesker og aber:) hvordan og hvorfor gruppen, kontakten og en medfølende, kærlig socialitet kan heale stress og skabe et bedre, sundere og længere liv, både hos aber og mennesker, igen hvad der sker i krop, hjerne og følelser.
Den peger på vejen til en nødvendig forandring, der måske skal til for at vores civilisation skal overleve.

Jeg håber du vil give dig tid til at se dokumentaren og bruge den som afsæt til at gøre noget i dit liv og dine fællesskaber der trækker i retning af kærlighed, venskab, no-stress, natur, medfølelse, leg. At det giver dig støtte til at du vil gære HVAD SOM HELST det kræver for at finde glæden ved det helt særlige liv du har, livet med sine særheder, skævheder, skørheder og vanskeligheder:)

KÆRLIGHED TIL DIG