Året har jo for mange været et annus horribilis – og vi er da virkelig blevet prøvet på alle vores vaner og evner til at leve med uvished og frygt! Vi har måtte tilpasse os meget anderledes regler for, hvordan vi skal leve, omgås og være i livet. Jeg kan dårligt huske hvad jeg var i gang med af indre kreative linier FØR Corona, for det har på et niveau været som laksen, der midt i strømmen må tage bestik af det nuværende, hele tiden, i bevægelsen videre færd mod noget rimeligt uvist.
Jeg tænker vi har lært en del, og at den læring først vil vise sig i klarhed om lang tid. Jeg er, som mange andre, optaget af at hvordan jeg kan leve i det der er. Ikke stivne, men holde livfuldheden og glæden vågen i det gode og svære, der skal håndteres.
For mig er der ekstra tryk på at blive klar over mine prioriteringer, de værdier. Det der giver retning i hverdagen i de valg jeg tager og som er bærende for mit liv som helhed. I det er der særligt fokus på hvordan jeg kan holde kærligheden og samhørigheden med mine mennesker levende. Være sammen og holde kontakten – opdage mulighederne hvor de er.
Et andet vigtigt punkt er selvpleje – at gøre noget jeg elsker og holder af, selvpleje man let giver slip på i perioder med stress og forandring. For mig er det blandt mange ting at bruge tid i naturen, i havet, tage fodbade, dyrke yoga og… spise mad:):):)
Den sidste del, der knytter sig mere til visioner, inspiration: kunst, politik, spiritualitet hænger stadig mere bagefter, ja jeg kan da synge en sang og meditere, men jeg savner eksempelvis at høre levende musik, se teater i fællesskab. Det er her munkekutten er blevet trukket godt ned over hovedet og kræver vågenhed. At se hvordan jeg er medskaber også i det felt. Ikke bare være forbruger – medier, information, film……hvor tabet af det fælles kan blive en del af prisen.
Så det er mange niveauer af refleksion oven i det helt basale med at hverdagen skal fungere og være i en eller anden form for flow.
Jeg læner mig dog ind i det nye år med samme glæde som altid. Jeg ser lyset vender. Selvom det er mørkt og gråt, jeg går ud i det og tager tegn på den kommende sæsons vækst. Det er dejligt.
Jeg planlægger gode ting for dagen, måneden, året, og håber bare 50 procent bliver til noget, for så ved jeg at der bliver noget at glæde sig til og over. Noget der holder fremtidsaksen lidt mere åben, så der sker en umærkelig bevægelse ind i det indre landskab der skaber liv…..
På den møde kan erfaringer og viden få fødder og blive sat i bevægelse. Tendenser til opgivenhed og frysning, der kan føre til tristhed eller depression, får energi, så det bliver muligt at arbejde med det.
Forventningen og det at være optaget af skabende linier er menneskelige livskilder. Vi er kreative væsner, vi skaber ved at være og opleve os i sammenhæng og forbindelser. Gennem fordybelse, leg og skabelse kan vi forbinde os til den indre livsenergi og livskraft. Gennem kontakt til andre kan vi blive spejlet, set og vokse.
Jeg ønsker at 2021 får positive processer i spil i alle vores liv, så vi kan møde, forstå og skabe noget godt i vores egne små liv og i det store fælles:)
Og sige TAK – ikke mindst for alt det skønne der dukkede op på rejsen gennem 2020!