Selvregulering

Overgange

En blød overgang. Overgangen fra dag til aften, fra hverdag til weekend, fra aktivitet til afspænding. Puste ud, svimle omkuld, grine, dovne, give efter og lege:)
Introducere blidhed, ind i kroppens hjørner, der hvor de hengemte kræfter, spændinger og følelser venter på at få plads. Finde ud af hvordan det kan blive muligt at bane en blød vej i overgangen – til et afslappet og fredeligt sted.
Gå på opdagelse, undlad at tvinge den sansede fornemmelse på plads, men inviter dig selv på besøg. At trække vejret.
Den selvregulerende evne i kroppen og psyken indeholder stærke regenererende kræfter, de træder til i mellemrummet, i pausen, med det fine formål at finde en landingsbane i livets bølger og kaos. Ligevægt. Et sted hvor vi kan hele os selv. Et sted der kan få os til at trække vejret nedad, og smilebåndet opad.
Jeg mærker mig selv. Det er magisk.
Hvad er det egentlig. Noget der kan komme tilstede når der er et tilpas nærvær i vævet, i sansningen, i åbenheden? Noget vi giver plads, der fortrænger frygt og uro? Det trækker måske ovenikøbet en  stilhed med sig. At lande….

Overgange – kan det ske med blidhed? Hvis du invitere dig selv ind med blidhed og mærker efter og slapper af, bliver der så mindre modstand? I overgangen.
Blidhed og en form for langsomhed. Starte forsigtigt. Give tid. Mærke dine hænder. Dine fødder. Måske åndedrættet. Et slip i kæben. Lade øjnene hvile. Sidde lidt stille.
Mærke følelserne, og tage imod uden at skulle noget.

Selvreguleringen har det virkelig svært, man kan bla. aflæse det ved at se hvor meget stress, angst, sygdom der er. Måske fordi vi fylder pauser og mellemrum med støj, så ørerne ikke kan folde sig ud og øjnene får svært ved at flyde afsted ud i horisonten. Og alting forandrer sig hastigt samtidig. Det bliver sværere at genfinde landingsbanen, det sted i os selv hvor vi vender hjem og reparerer, fordøjer, fejrer og få indlært det nye.
Vi skal støtte det sted – landingsbanen og livsglæden:)
I meditationen er det centralt. At genfinde sanserne, kontakten til det bløde sted, til følelserne, til afspændingen. Vi holder en bevidst pause i strømmen og genfinder os selv:)